KOM HELT TÆT PÅ KONGEN – FULDT BOOKED
Dato: 9.-12. januar 2025
Pris: Kr. 3.500* inkl. overnatning i enkeltværelse, men ekskl. færge, transport og forplejning
Deltagere: 4 – tre pladser ledige
Kom helt tæt på den majestætiske kongeørn, som kommer ned for at fouragere ofte blot 10-15 m. fra skjulet. Oftest alene, men er du heldig, kommer flere ned og slås om føden. Så er der perfekte muligheder for action billeder på første parket!
Foderet er placeret, så rovfuglene skal bevæge sig fra sted til sted for at fuldende måltidet. Alt imens de sultne ravne, skader og krager utålmodigt venter på sidelinjer. Når de krydser rovfuglenes intimsfære, sker der ting og sager!
Skjulet er beliggende i en lille, lyngbeklædt mose, med små buske og pinde, hvor fuglene kan sidde. Pindene er placeret i varierende afstand fra skjulet for at skabe forskellig dybde i billederne. Fuglene fodres dagligt for størst mulig chance for succes.
Der er plads til fire fotografer i skjulet. Hver fotograf har plads til to objektiver i sidde højde samt et objektiv i liggende position. I liggende position er der stor mulighed for at lave billeder med blurred for- og baggrund samt fotografere fuglene i øjenhøjde for bedre effekt.
Skjulet er komfortabelt med bekvemme kontorstole samt isolerede vægge, gulv og tag. Skjulet er opvarmet. Varmen tændes ved ankomst om morgenen. I skjulet er der et camping toilet (nød toilet), i et separat rum.
Man kan ikke forlade skjulet, før man bliver afhentet af guiden ved mørkets frembrud.
BOOKING OG PRIS
Man booker en plads ved at sende en mail til info (at) bjarnehyldgaard.dk I emnefeltet skriver du hvilken tur, din henvendelse drejer sig om. I selve mailen oplyser du dit navn, adresse og telefonnummer. Herefter kontakter jeg dig vedr. betaling.
Pris DKR 3.500. Pladsen er først booket, når beløbet er indbetalt. Bookingen er bindende.
Efter alle pladser er besat oprettes en gruppe på Messenger, hvor al kommunikation vil foregå.
Turen gennemføres kun, hvis alle pladser er besat. Aflyses turen refunderes alle indbetalte beløb. Aflyser du selv din deltagelse, refunderes det indbetalte beløb kun, hvis en anden overtager din plads. Dette uanset årsagen til din aflysning.
* Prisen er betinget af, at kursen på NOK ikke overstiger kurs 70. (100 NOK = 70 DKR) Stiger prisen til over kurs 70, justeres prisen.